<19 v> | |
¶ Past(er)nake is gut d(er) wrove alse si des kindes genesen is. Nim des crudes ein | |
bundel a(nde) salue(n)en <in HS: en übergesetzt ergänzt> also wil. suht bit wat(er)e hard(e) an(de) bad(e) si an water | |
bad(e) so si ut get so gif ire drinke(n) warm. dit do tin dage. Of dat | |
wif radend(e) wirt. so roke si bit de(n) <gestr.: cud> crud(e). Of di ma(n) erstummet | |
so sut de(n) past(er)nake(n) an wat(er)e vn(de) gif siuen dage drinke(n). h(er) sprecket | |
¶ Golda is gut to spile so me(n) wiscet pulu(er) si an(de) wirp si an dat water | |
so wilc wisc ire(n) bitet h(er) snewet. allet dat blint wirt gebore(n) dat | |
w(er) send(e) of ma(n) it ime giue nutte(n). gif it droge wn(de) nat. ¶ Gama(n)drea | |
is gut den warlosen me(n)schen. of ma(n) si nuttet. suht si mit starke(n) | |
wine of mit eteke. an(de) drinket dicke vn(de) dua dig dar mid(e) it gud(e)ti | |
¶ Sigilata is gut deme dat blut weret an de lide mal pulu(er) nutte it. | |
¶ Hertes tunge is gut d(er)e diuuorme of di d(er)me so we dot. dat henuet | |
ne mag slapen. Drinke dit crut mit nue gesodene(n) bire. di | |
worme st(er)wen. dat nim dikke. ¶ Sanwort is gut deme di clenen | |
worme an den buke wasset. pulu(er) un(de) itit so wo du mag. ¶ Basilica | |
is gut de(n) di luttel worm an(e)dat lif cumet sclape(n)d(e) suht di worte | |
bit wat(er)e. vn(de) lat it colen. vn(de) menget mit morate an(de) mit eteke | |
so gif ime drinke(n) diworm sterwet vn(de) weret wa(n) ime. Oc is si gut | |
deme dropegen me(n)schen. nutte dat sap mit pep(er)e an(de) mit wine | |
an(de) drink. stric an di stat dar di drope is hegeneset alto hant. | |
¶ Of tu dat anlitte wile scone make(n). Nim wiroc an(de) mastix an(de) | |
stot it mit eteke an(de) stric an(e)din worehowet. it wittet so der | |
tribulo dat witte mal mit wat(er)e dunne an(de) dua dar mid(e) duscones <in HS: letztes s übergesetzt ergänzt>. | |
¶ Grensinc is gut de(n) wrowen <in HS: r übergesetzt ergänzt> di to wile d(er) mi(m)me <sic; Gysseling: lies minne> geret pulu(er)en wn(de) | |
gif ire nuhte so geh(er)met si. Solis is gut to me(n)slike(n) dinge(n) di | |
mi wrowe(n) nith mag gewesen. Nim des rsmes gemete an(de) pulu(er) | |
bit honege<gestr.:i> an(de) bit wine geme(n)get so nim et d(er) ma(n) h(er) geneset. <53v> | |
Di wile scriue(n) nim biuenelle(n). rute(n). yserenhart. | |
stot dat to samene maket to dranke mit vine <in HS: Verweis, dass Text auf 54r weitergeht> <54r> | |
vn(de) drink <in HS: k aus g korrigiert> it auedes vn(de) morgens. it v(er)driuet dat | |
blot van den ougen. Tu deme rude(n) an den rossen | |
Nim st(ri)as <sic; Gysseling lies: stiras> birn to aschin. make louge(n). dar mide | |
bade it it geneset. Alse de geburt de(n) wiwen | |
to deme h(er)ten cumet. So salm(en) neme(n) biwot vn(de) | |
polei. agrimonien. millefoliu(m). an(de) osternen. | |
an(de) stoten al dat same(n) an(de) nem(en) dat sap. an(de) | |
do dar to ein luttel wines. an(de) do dat i(n) einen | |
pot an(de) sut dat eine wile. alse it dan is | |
v(er)wallen so salme(n) it wa(n) de(n) re nem(en). vn(de) | |
nem(en) castorien vn(de) stot to cleine(n) pulu(er)e vn(de) | |
spreue dat pulu(er) uppe dat crut. vn(de) sut au(er) | |
dat crut. alsit wal gewalle(n) is. so lat it | |
kolen vn(de) gif it lau drinke(n) wilek(er) wroue(n) | |
so dise sake wirret di dum(en) sitte(n) uppe eine(n) stol | |
vn(de) lat ir di hitte an(e)dat lif undene sclan | |
vn(de) bestoppe si wol al umbe so cumet ire |